Forberedelse inden lufthavnen – Få styr på det hele

Forberedelse inden lufthavnen – Få styr på det hele

Rejsen er bestilt, dagene nærmer sig og spændingen kan næsten ingen ende tage. Op til den store rejsedag, kan der være en del forvirring – for selvom det sikkert er prøvet utallige gange før, er der alligevel en usikkerhed og nervøsitet i kroppen. Har jeg nu husket at gøre dit og gøre dat, inden døren derhjemme låses af?

 

Et godt overblik er den bedste måde at efterlade hjemmet med ro i sindet og være klar til et eventyr. Det vil vi gerne give dig herunder.

 

Hvor tidligt skal jeg være i lufthavnen?

 

En god tommelfingerregel er at ankomme i lufthavnen et par timer inden afgang. Du har sikkert fået det at vide af dine forældre mange gange, men der er altså noget om det.

 

Der er rigtig mange, der lige tager chancen og kommer lidt tid inden gaten åbner. Selvom det virker i de fleste tilfælde, bør du stadig tage højde for, at der måske er travlt i lufthavnen på din rejsedag, security har måske problemer med et par af centralerne eller du bliver forsinket i trafikken. Alle disse uforudsete tilfældigheder kan udskyde din ankomst i gaten – og kommer du for sent, venter piloten og de andre passagerer ikke på dig.

 

Lav en tjekliste og gennemgå den inden døren lukkes

 

Op til din rejse har du sandsynligvis lavet en tjekliste. Enten en liste, som du kan huske i hovedet eller skrevet ned på et stykke papir. Altid en god idé at dokumentere din liste, så du let kan gennemgå den og sikre dig, at du rent faktisk har det hele med i din store kuffert.

 

Et godt tip til at sikre, du har det hele i kufferten med, er at tømme alt din bagage ud på gulvet, lægge det i små grupperinger og samtidig krydse af på din pakkeliste. På denne måde sikrer du, at du har alt fra laderkabel og powerbank til undertøj og strømper med.

 

Er dit pas udløbet?

 

Skal du på en tur til udlandet, er dit pas det vigtigste redskab. Hvis ikke den er gyldig længere, kommer du ikke afsted. Der er naturligvis undtagelser med et midlertidigt pas, men det anbefales ikke at satse på den strategi. Sørg i stedet for at tjekke gyldigheden af dit pas lang tid inden afrejsedato.

 

I samme kategori kan du passende tjekke op på, at du har alle vigtige reservationer, billetter og andre papirer i orden. I dette step kan du med fordel sikre dig, at du har en god rejseforsikring, så du er dækket, hvis uheldet er ude.

 

Sidst men ikke mindst

 

Lav din research af stedet, så du ikke kommer frem og først skal til at finde ud af, hvor den kommende dagstur skal gå til. Brug denne fase på at udarbejde en plan for feriens forløb og hvilke seværdigheder, der skal prøves samt hvilket mad, der skal prøves for første gang. Dette er den hyggelige del, der ikke føles som en pligt, men skal inspirere og danne grund for en fantastisk ferie.

Skriv et svar