Derfor bør du gøre det til en hovedprioritet at aflægge Prag et besøg

Derfor bør du gøre det til en hovedprioritet at aflægge Prag et besøg

Hvis du af en eller anden grund tidligere har valgt Prag fra til fordel for andre feriemål, så bør du nu komme den smukke tjekkiske hovedstad allerøverst på din ferieliste. For at overbevise dig, så får du her et par rigtig gode grunde til, at du absolut bør besøge Europas nok smukkeste storby på din næste ferierejse. Læs mere her.

Prag har verdens største slotskompleks

Prags smukke slot er med den stemningsfyldte gotiske arkitektur og verdensberømte St. Vitus katedral, samtidigt også det største slotskompleks på kloden. I dette kompleks vil du desuden også kunne besøge præsident paladset, smukke musseer og ikke mindst den historiske guldsmede gade Golden Lane, der har rødder tilbage til det sekstende århundrede.

Prag er fyldt med arkitektur i verdensklasse

Mange af de europæiske storbyer blev i stort omfang jævnet med jorden under anden verdenskrig. Dette var gudskelov dog ikke tilfældet med Prag, der i det store og hele slap fri for de værste bombeangreb under krigen. Som resultat af dette byder Prag på en unik blanding af arkitektur perler fra en bred vifte af epoker – fra middelalderen frem til vore dage – der på ingen måde kan findes andre steder indenfor fællesmarkedet.

Prag er Franz Kafkas fødested

Hvis du er interesseret i moderne litteratur, så kan du nu gå i den berømte tjekkiske forfatter Franz Kafkas fodspor. Kafka blev nemlig født i Prag, og tilbragte desuden hele sit liv i byen. Ved at bevæge dig rundt i de mange hyggelige og stemningsfyldte små gader, så vil du efter ganske kort tid ikke have de store problemer med at se, hvor han fik inspirationen til hans unikke univers fra. Afslut gåturen med et besøg på den smukke jødiske kirkegård, hvor Franz Kafka ligger begravet.

Prag har en af de ældste broer i Europa

Den verdensberømte Karlsbro er romantik for alle pengene – og er især smuk om efteråret. Med mere end 600 år på bagen er denne bro oven i købet en af de ældste. Broen flankeres af hele tredive statuer af diverse helgener, der giver hele oplevelsen et næsten overjordisk præg.

Prag er stadig en af Europas billigste storbyer

Prag er trods den store mængde turister stadig en af Europas absolut billigste hovedstader. Den offentlige transport koster forbløffende lidt, og du vil oven i købet kunne spise og drikke billigt, og rigtig godt på en af byens mange atmosfæriske restauranter. Desuden er mange af Prags kulturelle seværdigheder aldeles overkommelige rent prismæssigt – og nogen gange fuldstændigt gratis.

Prag er et studie i landets kommunistiske fortid

Tjekkiet har jo som bekendt ikke altid heddet Tjekkiet. Under kommunismen var landet jo selvfølgelig slået sammen med Slovakiet under fællesbanneret Tjekkoslovakiet. Efter murens fald i 1989 løsrev de to lande sig nu endegyldigt fra hinanden, og Tjekkiet opstod nu igen som selvstændig nation. Grundet de mange års besættelse, såvel som landets isolation fra omverdenen, så er Prag sprængfyldt med minder fra Sovjet tiden. Prøv f.eks. at besøge det berømte KGB museum, hvor du kan få et (til tider uhyggeligt) indblik i tjekkernes hverdag under det kommunistiske regime.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*